Sølvsmykker bør opbevares beskyttet mod lys og luft for at undgå misfarvning. Put dem i en lille lukket stofpose og opbevar dem derefter i et smykkeskrin.
Pleje Guide Til Forgyldte Og Oxiderede Smykker
Forgyldte smykker, er som regel sølvsmykker, der har fået en overfladebehandling med guld. Forgyldte smykker, er sarte overfor slitage og kemiske påvirkninger, og det anbefales ikke at bruge disse smykker til hverdagsbrug. Du kan forlænge disse smykkers holdbarhed ved ikke at bruge dem om natten, når du gør rent, dyrker motion, går i bad, laver havearbejde eller når du vasker dine hænder. Parfume er den værste fjende, så undgå derfor så vidt muligt, at lade dine forgyldte smykker komme i kontakt med skønhedsprodukter, der indeholder parfume.
Rensning
Du kan rense smykkerne forsigtigt med en varm fugtig klud, er dette ikke nok, kan smykkerne vaskes forsigtigt i et varmt vandbad med lidt opvaskemiddel.
Slitage
En forgyldt overflade vil med tiden blive slidt af, det kan ikke undgås. Hvor hurtigt dette sker afhænger af brugen af smykket og af tykkelsen på forgyldningen. Er forgyldningen eller oxideringen slidt af, kan du henvende dig hos din lokale guldsmed, og få overfladen genskabt.